Hypnoterapi

Hvad er hypnoterapi og hvordan bruges hypnosen som et effektivt værktøj i terapi og selv-realisering?

Hypnoterapi er en terapiform, som tager udgangspunkt i hypnose som det primære værktøj til forandring hos dig selv. Da hypnose er en tilstand af fuldkommen afslappehed, samt en øget fokuseret tilstand, er det en åbning til vores bevidsthed hvor der hurtigt og ubesværet kan skabes forandring. De udfordringer vi går rundt med i vores hverdag, som gør dagen eller livet svært for os, kan være svære at ændre, da de er groet fast i vores underbevidsthed og dermed næsten umulige for os at slippe af med. En dårlig vane eller et uhensigtsmæssigt tankemønster kan være grunden til en forringet livskvalitet, og føre til angst, depression eller misbrug. I samarbejde med hypnoterapeuten kan du blive bevidst om din adfærd og hvordan denne ændres, så der kan skabes nye tankemønstre og så de kan blive integreret i din underbevidsthed. 

Kan hypnoterapi hjælpe på fysiske sygdomme? Jeg mener ikke at man kan få indsigt i fysisk sygdom, og derefter behandle denne, uden at mennesket bliver betragtet som en helhed af fysiske, psykiske og sociale faktorer i et samspil. Det er et større puslespil for at opnå harmoni og balance i livet, og der er flere faktorer der spiller ind når man snakker om fysiske sygdomme. F.eks kan et bestemt traume udløse fysiske smerter i kroppen. Angst og stress forsager fordøjelses problemer og andre fysiske problemer, og det kan helt sikkert hjælpe med hypnose. Sindet, og hjernen generelt, er et fantastisk organ som er i stand til at kunne hele kroppen, sindet og sjælen.